En støttemur kan være løsningen på mange udfordringer. I flere tilfælde skal en støttemur holde på et tryk – det kan fx være i forbindelse med en jordvold eller en forhøjet del af haven. Ved grunde hvor huset ligger på en skråning eller hvor der generelt er niveauforskelle, er en støttemur en god løsning til både at skabe og adskille niveauer. Også i en indkørsel kan en støttemur være en fin og enkel løsning til at holde belægning og græsplæne adskilt.