Denne kunde ønskede en trappe i granit og en stor støttemur. Huset ligger på toppen af en bakke med en skrænt som have. I forlængelse af huset var ønsket at en støttemur skulle adskille skrænt og terrasse, og at en lang trappe skulle forbinde terrasse og have.
Granittrinene til trappen, med en vægt på 160 kilo pr. stk., krævede to minigravere – en på terrassen til at læsse vognen og en i bunden til, ved hjælp af en speciallavet flisetang, at lægge hvert trin på plads. Vognen var fæstet til et spil, som gjorde det muligt at kontrollere de tunge trin ned ad skråningen.
Støttemuren bestod af L-formede elementer. Denne form gør at vægten fra terrassen holder stabilt på muren, så den ikke vælter. Hvert element er 2 meter, hvilket giver en glat og behagelig mur at se på.
En meget spændende og tung opgave. De tungede materialer krævede desuden at blive kranet henover huset og ned på terrassen, da det ikke var muligt at få hverken trin eller elementer til støttemur forbi huset.